Beskrivelse
Druerne Aalto kommer fra er mellem 40-80 år gamle vinstokke, som er lejede vinmarker rundt om i Ribera Del Dueuro området. Vingården har selv lidt yngre vinstokke som holder til i byen Valladolid. Endnu et kvalitets stempel, er at Bodegas Aalto høster deres druer ved hjælp af håndkraft (læs mere om det her i mit blog indlæg) og det er med til, at sørge for at det kun er det bedste af det bedste der bliver brugt til vinen. Herefter lagres vinen på nye og brugte Franske og Amerikanske egetræs fade, i ca 16 måneder.
Vinen byder på en flot, robinrød farve en intens duft, med friske frugtkarakter, og man kan lige ane de brugte egetræsfade. Den har masser af fylde, smag og finesse og den har noter af mørke bær, lakrids, læder, tobak, krydderier og ristet kaffe.
Jeg vil mene, at den er drikkeklar nu, men den har helt klart gemme potentiale, og den vil med årene blive endnu bedre. En vigtig note kan være, at den skal gemmes ud fra de rigtige betingelser. Læs gerne mit indlæg om opbevaring af vine her.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.